relationel traumeterapi

Hvorfor Traume terapi og hvordan arbejder jeg
Traumatiske begivenheder er en del af livet, og grundlæggende har vi som mennesker og flokdyr
mulighed for at gennemleve traumet og komme ud på den anden side, helt naturligt.
Denne naturlige heling sker ofte ikke. Det kan være svært at lytte til, hvad krop og følelser
fortæller og mærker behov for.
Det kan give følelsesmæssige og kropslige efterreaktioner og symptomer, såsom smerte både i
krop og følelser, hvilket kan give tab af funktion og energi. Jeg er optaget af, hvad kontakt kan gøre
ind i disse tilstande i os. Hvad kontakt ind i kroppen, kontakt mellem mig og anden, andens krop,
kan betyde.
Hvad sker der med de kropslige, ofte ordløse, tilstande, når de bliver mødt, spejlet og gjort almen
menneskelige?
Gennem samtale samt simple kropslige øvelser der regulerer tilstande i nervesystem og krop.
Gennem at lære de kropslige og følelsesmæssige mønster at kende, såsom hyper stress tilstande,
der skaber spændinger, søvnproblemer, tankemylder..
Samt den anden pol med hypotilstande, hvor energien bliver væk, hvor vi oplever isolation, måske
har vi svært ved at mærke hvad vi egentlig føler.
Her er der mulighed for, at vi sammen, på en nænsom måde, finder vej. Og kan bringe energien
tilbage, hvor den blev tabt. Samt at finde forløsning i den opspændte del.
I behandlingerne får du redskaber der opbygger din egen evne til selvregulering.
Det kan være regulering af stress tilstande, samt tilstande af f. eks angst, vrede, afsky, kollaps og
lammelse.
Du får redskaber med dig, der skaber øget modstandsdygtighed – resiliens, robusthed.